CA

CA A-kasse

CA er både en a-kasse og en karrierepartner, som med sine omkring 58.000 medlemmer er landsdækkende. Medlemmerne kommer fra det, vi kender som business verden, såsom HR, kommunikation, økonomi og ledelse. Dette er blot et mindre udpluk af de mest sete fagområder hos medlemmerne i CA a-kasse. Stort set alle deres medlemmer figurer på det private arbejdsmarked i Danmark. Endvidere er de næsten alle sammen højtuddannede fra handelsakademier, handelshøjskoler og universiteter.

På denne side har vi for dig samlet alt den information, som du behøver, inden du melder dig ind i CA. Du kan blandt andet finde information om følgende:

  • Hvad er CA?
  • Hvad koster et medlemskab hos CA?
  • Hvem kan optages som medlem i CA?
  • Hvad kan CA hjælpe mig med?
  • Hvilke fordele er der som medlem i CA?

CA Værdier

Hos CA a-kasse har man et værdigrundlag som er baseret på tillid, samarbejde, professionalisme og et helt særligt syn på dét at fungere som en a-kasse. Dette gøres for at danne en faktuel merværdi for deres kunder gennem samarbejder med flere tilknyttede virksomheder, uddannelsessteder og organisationer. På den måde mener denne a-kasse, at de kan opretholde en første klasses service og have adskillige fordele for medlemmerne.

Hvem kan blive medlem af CA?

CA adskiller sig fra nogle af de andre a-kasser på det danske marked, idet at CA er en branchespecifik a-kasse. CA er en a-kasse for dig, der er højtuddannet. CA er altså en a-kasse for dig, der er akademisk uddannet med fokus på business, eller for dig, der er i gang med en uddannelse inden for netop dette område.

Bliv medlem i CA

Medlemmer hos CA a-kasse kan få udbetalt dagpenge under ledighed, skattefri præmie, efterløn, feriedagpenge og få relevant vejledning og råd i henhold til jobsøgning. Udover det afholder de jævnligt foredrag og arrangementer, som du som medlem gratis kan deltage i. Yderligere profilerer de sig på at have markedets stærkeste tillægsforsikringer, attraktive kurser, professionel coaching samt karriererådgivning. Disse værktøjer er med til føre dig bedst muligt videre i din jobkarriere, både mens du er i arbejde, men også hvis du bliver ledig.

Hvad koster et medlemskab hos CA?

Prisen for et medlemskab hos CA afhænger af, om du ønsker at være forsikret fuldtid eller deltid. Desuden skal du overveje, hvorvidt du ønsker efterlønsbidrag, eller om du allerede er på efterløn.

Hos CA betales prisen for kontingentet per kvartal, og priserne for år 2019 ser således ud:

  • Fuldtidsforsikret uden efterlønsbidrag: 1455 kroner per kvartal
  • Deltidsforsikret uden efterlønsbidrag: 1104 kroner per kvartal
  • Fuldtidsforsikret med efterlønsbidrag: 2961 kroner per kvartal
  • Deltidsforsikret med efterlønsbidrag: 2106 kroner per kvartal
  • Fuldtidsforsikret på efterløn: 1434 kroner per kvartal
  • Deltidsforsikret på efterløn 1089 kroner per kvartal

Hos CA er det dog vigtigt at have in mente, at de ikke, ligesom mange andre a-kasser, tilbyder medlemskab hos en fagforening. Dette medvirker, at prisen ovenfor udelukkende er for medlemskab af a-kassen.

Hos CA er det muligt som studerende at være gratis medlem, hvis du går på en uddannelse inden for økonomi, kommunikation, ledelse eller HR. Det eneste det kræver, er blot, at din uddannelse skal vare minimum 18 måneder, og at du skal være under 30 år. Som studerende hos CA får du en lang række af fordele. Dette indebærer blandt andet gratis advokathjælp, mentorordning, billig studieforsikring, rådgivning og sparring. Desuden får du tilbudt flere workshops og kurser, der også er gratis for dig.

Derfor skal det være CA

Hvis man spørger CA, om de kun er en a-kasse, så lyder svaret nej. Som medlem her, har du eksempelvis mulighed for at deltage i en lang række karrierefremmende tilbud. Dette gælder, uanset om du er medlem som værende i arbejde, ledig eller måske som studerende. Et af de få krav for at blive medlem i CA a-kasse er, at du enten skal bo eller arbejde i Danmark. Så hvis du kan sige ja til det, kan du rolig melde dig ind her.

Desuden får du som medlem af CA a-kasse også en lang række af ekstra services, hvilket er endnu et parameter, der spiller ind for, at du skal melde dig ind i netop denne a-kasse. Du vil blandt andet blive tilbudt følgende services:

Advokathjælp

På denne måde sikrer du dig juridisk. Dette gør du ved at få gennemtjekket ansættelseskontrakter mm. Dette er et ganske billigt tilkøb, og du kan få juridisk sikkerhed gennem CA Advokathjælp for blot 50 kroner om måneden, når du er medlem af CA.

Karriererådgivning

Hos CA har du mulighed for at få kompetent karriererådgivning. Dette gælder både på professionelt såvel som personligt plan. Du kan selv vælge, om du ønsker fysiske møder, eller om du ønsker telefoniske møder med karriererådgivere og/eller jobcoaches.

Kurser, arrangementer og møder

Hos CA har du altid mulighed for at styrke dine kompetencer. Dette kan du gøre ved at deltage i blandt andet netværksmøder, webinarer, kurser mm. Disse bliver afholdt både online og fysisk over hele landet.

Dette er blot et lille udpluk af de fordele, du bliver tilbudt som medlem af CA a-kasse. Derudover får du adgang til en række medlemsfordele såsom lønsikring, forsikringer og eksklusive rabatter.

Læs mere om A-kasser på vores side om A-kasser.